12. oktober 2017

Invitation til Rejsejournalistens seminar


 
Du inviteres hermed til  ”Rejsejournalisternes seminar”, som finder sted den 1. november 2017 fra klokken 15.00 til 19.00.
 
Sted: Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 København K (der er metrostation på Christianhavns Torv et par minutters gang fra Beboerhuset).
 
Traktement: Der vil være kaffe, the, vand og snacks. Deltagelse er gratis.
 
Udgangspunktet for at arrangere et ’rejsejournalisternes seminar’ er den situation, som mange rejsejournalister oplever – og befinder sig i - i disse år, hvor medierne generelt er pressede og har færre midler. Der bliver færre printmedier, færre faste rejsejournalist-/rejseredaktørstillinger i det danske medielandskab, færre penge i omløb til freelancere og måske også flere freelancere om buddet. Samtidig vokser nye medier frem – der bliver løbende flere online portaler, - blogs og Instagram bobler, etc. Det ser ud som om, der er nye måder at lave rejsejournalistik på, men virker den svær – eller endda poppet/useriøs for mange mere klassiske rejsejournalister?  
 
Det primære formål med seminaret er at kaste lys på den nye svære situation og herudover se på, hvordan man kan transformere den klassiske rejsejournalistik til nye platforme.
Her vil gode kolleger i branchen, som har udviklet nye måder – eller supplerende måder – at være rejsejournalist på, præsentere overvejelser, succeser og faldgruber. Ikke at det er nemt, men der er innovation at spore, og det kan man måske lade sig inspirere af.
 
Hvordan: Vi har samlet et blandet panel af kolleger i branchen, som har taget skeen i den anden hånd og skabt en innovation i faget. Hver af dem vil holde et oplæg, og der vil kunne stilles spørgsmål til oplægsholderen. Til slut har vi en fælles debat om udfordringer og muligheder. Formand for Danske Rejsejournalister, Anne-Vibeke Isaksen, er seminarets ordstyrer.
 
Indlægsholdere: Tina Krongaard, rejseredaktør på Politiken. Karen Østerby, PR-chef hos Icelandair. Karen Seneca, medejer af Rejseblokken.dk. Vagn Molnit, initiativtager til Ferieblogger.dk.
 
Tilmelding skal ske på info@rejsejournalisterne.dk senest den 25. oktober, 2017.
 
Med venlig hilsen.
 Og vel mødt,
Bestyrelsen i Danske Rejsejournalister


Til nyhedsoversigt
  • Se alle