04. februar 2015

Indbydelse

Foreningen Danske Rejsejournalister og MCH Messecenter Herning har hermed fornøjelsen at invitere dig til den officielle åbning på Ferie for Alle i Herning. Åbningsceremonien finder sted fredag d. 20. februar fra kl. 9.00 i den runde Hal B – indgang via Indgang Vest.
MCH byder på morgenmad.

Program:
  • Ca. Kl. 9.20 Velkomst v/administrerende direktør Georg Sørensen, MCH.
  • Formand for Danske Rejsejournalister Anne-Vibeke Isaksen overrækker Havfrueprisen og kårer Årets Rejsejournalist.
  • Åbningstaler vedTysk Turist Informations turistchef Bernd Hässlerog en ”hemmelig gæst”.
    I forlængelse af åbningen - men ikke en del af det officielle program - vil vi gøre opmærksom på uddelingen af Danish Coach Award kl. 10.15 på scenen i udlandshallen Hal M.
    Tilmelding til åbningen er ikke nødvendig, men husk at akkreditere dig hos MCH.
     
  • Klokken 13: Danske Rejsejournalisters frokost holdes i år i Midtsalen i Hovedbygningen på 1. Sal ved Indgang Vest. Der serveres en frokostbuffet samt en øl/vin/vand.  Frokosten er sponseret af MCH Messecenter Herning. MCH har ligeledes været så generøs igen at være sponsor for Havfrueprisen, hvilket foreningen er meget taknemlig for.
    Tilmelding til frokosten er nødvendig senest fredag den 13. februar klokken 12.00 på. email til info@rejsejournalisterne.dk
    Er du tilmeldt, men må melde afbud, skal det ske senest 2 dage før. Ellers opkræves et no show gebyr på kr. 200,-
    Foreningen har dagen før messen et arrangement i Odense med busafgang fra København. Vi  overnatter i Odense og kører tidligt videre med bus til Herning og retur til København om aftenen. Invitation er udsendt. Der er stadig ledige pladser.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen og MCH Messecenter Herning.


Til nyhedsoversigt
  • Se alle