07. oktober 2014

Har du husket at tilmelde dig Danske Rejsejournalisters Facebook-gruppe?

Har du husket at tilmelde dig Danske Rejsejournalisters Facebook-gruppe?
Det kan til tider være en fagligt set ensom affære at være rejsejournalist eller ansat i rejsebranchen. Man sidder ofte alene med idéudvikling eller sine holdninger til et aktuelt emne og kunne godt bruge inputs fra en kollega. Eller måske vil man bare gerne dele sin begejstring for en flot fotoserie, en spændende rejseblog eller en interessant udenlandsk artikel med andre.
Derfor er Danske Rejsejournalister nu på Facebook, hvor du på foreningens side allerede bl.a. kan debattere aktuelle emner som rejsebranchens udlicitering af informationsopgaver fra egne pressechefer til eksterne PR-bureauer, få tips til artikel-idéer, læse om de etiske overvejelser i forbindelse med at skrive rejseartikler fra lande, der overtræder menneskerettighederne, se flotte rejsebilleder og ikke mindst deltage i vores konkurrence, hvor førstepræmien er et luksusophold for to til Hotel Phoenix Copenhagen (lørdag–søndag) i et deluxe dobbeltværelse inkl. morgenmad.
Danske Rejsejournalisters Facebook-side er et lukket forum, hvor kun medlemmer af foreningen har adgang. Du finder siden ved at skrive ”Danske Rejsejournalister” i søgefeltet på din egen Facebook-side eller ved at søge på ”Danske Rejsejournalister + Facebook” på Google.
Som alle andre Facebook-grupper vil vores først for alvor leve og være til gavn for os alle, når brugerne kommer med deres inputs. Derfor opfordrer vi dig til at melde dig ind i gruppen og være aktiv på siden, så vi kan drage nytte af hinandens erfaringer, synspunkter og idérigdom.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen


Til nyhedsoversigt
  • Se alle