17. april 2015

INVITATION: Fyrre år, frisk og stadig en fighter


Tirsdag den 5. maj er det 40 år siden, at Danske Rejsejournalister blev dannet – og det skal fejres.  Bestyrelsen har hermed fornøjelsen at invitere medlemmerne til jubilæumsfest samme dag.                          
 Helt i foreningens ånd har vi valgt at mødes til en gå hjem-festlighed i eksotiske rammer. Nemlig hos restauratør og entreprenør Anh Lé, der har taget springet fra vietnamesisk bådflygtning i Nordjylland til restauratør i København.
Vi mødes 5. maj kl. 16.30 i restaurant Lê Lê,  Vesterbrogade 40, 1620 København V.
 Efter velkomstdrinken vil foreningens formand, Anne-Vibeke Isaksen holde jubilæumstale, ligesom der bliver forskellige underholdende indslag.
Mens vi nyder en lækker vietnamesisk buffet inklusiv drikkevarer, fortæller Anh Lê om sin vej fra forældrenes grillbar i Aabybro til nu, hvor hun sammen med sine søskende driver en af Skandinaviens største vietnamesiske restauranter. Den består også af tre Street Kitchens og catering-forretning m.m.
Takket være sponsorstøtte fra en række af vores trofaste branchemedlemmer, Vitus Rejser, British Airways, FDM Travel og Ehrenberg Kommunikation kan vi holde deltagergebyret på kr. 100. Gæster dog kr. 200. Beløbet betales kontant ved indgangen.
Arrangementet ventes afsluttet ved cirka 20- tiden.
Tilmelding til info@rejsejournalisterne.dk senest onsdag den 29. april kl. 17.00. Der er plads til cirka 60 deltagere, og tilmeldingen sker efter først til mølleprincippet.                                                                                       
Bliver du forhindret i at møde, bedes du melde afbud senest 36 timer før mødestart. Tilmeldte, som ikke møder op, vil blive opkrævet et no show gebyr på kr. 200.
 
Mange hilsener
Bestyrelsen
 


Til nyhedsoversigt
  • Se alle