08. maj 2015

Et brag af en fest

Foto: Lasse Henriksen


Danske rejsejournalister fejrede med maner foreningens 40 års jubilæum
Af journalist Aage Krogsdam
 
- Det hedder sig, at verden bliver mindre og minde i takt med at kommunikationsteknologien vinder mere og mere frem.   Men jeg synes min verden bliver større og større for hver gang jeg besøger et nyt sted på denne skønne jord.  Vi bliver aldrig færdige med at inspirere danskerne til at rejse ud i verden og derfor vil der altid være brug for dygtige, nysgerrige og seriøse rejsejournalister. Tillykke til os alle og velkommen til denne aften, hvor vi skal fejre Foreningen af Danske Rejsejournalisters 40 års jubilæum.                                                                                                                                                                     Med disse ord bød formanden for Danske Rejsejournalister Anne-Vibeke Isaksen velkomne til godt 60 af foreningens medlemmer, da man tirsdag aften fejrede 40 års jubilæum på den vietnamesiske restaurant LeLe på Vesterbrogade. Og det blev et brag af en fest, hvor der blev minglet, sludret, grinet, holdt planlagte og spontane taler, spist og drukket dejlige vine, og hvor ikke mindst oplevelser fra de 40 år blev mindet.                                    Indehaveren af LeLe Ahn Le fortalte den interessante historie om hendes forældres rejse fra Vietnam i 70erne, hvor familien kom til Danmark og slog sig ned i Ålborg, hvor familien begyndte en helt ny tilværelse med at drive restaurant.  Ahn Les beskrivelse af familiens eventyrlige rejse fra Vietnam frem til i dag, hvor hun sammen med sine tre brødre driver flere restauranter i København er en solstråle historie.                                                                                        Senere i aftens løb berettede journalist Kaj Spangenberg på morsom vis om foreningens start for 40 års.  Han var den eneste deltager som var med helt fra starten. Han beskrev mange sjove episoder gennem årene. En anden veteran inden for rejsejournalistikken er John Lindskog. Han fortalte om en episode i 1980erne, hvor Cubas Fidel Castro var på statsbesøg i Danmark iført militær camuflageuniform. Der var planlagt en middag med Dronning Margrethe. John Lindskog fik fortalt Fidel Castros sikkerhedsfolk, at han ikke kunne møde Dronningen i det outfit og ved hjælp fra John kom Fidel Castro ind i en tøjforretning og fik købt tøjl, så han kunne møde Dronningen iført jakke og slips.                                                                                                                                                                   Foreningens tidligere kasserer, nuværende æresmedlem Poul Hedemann tog også ordet og berettede om en kasseres besværligheder med at inddrive kontingent hos medlemmerne. Han var kasserer i 17 år. Det nyeste medlem af foreningens journalist Palle Petersen var lige kommet retur fra Nepal og kunne fortælle om de grufulde oplevelser, hvor han sammen med sin hustru oplevede jordskælvet lige midt i Kathmandu.                                                        Der blev også vist et par korte videofilm, hvor en række rejsejournalister og branchefolk ønskede foreningen tillykke med de 40 år.                                                                                                                                                          Resten af aften hyggede alle sig med dejlig vietnamesisk mad inden festen sluttede ved cirka 20.30 tiden. En stor tak til vores sponsorer Vist Sweden, Liseberg, Ehrenberg Kommunikation, FDM Travel, Vitus Rejser, British Airways og Atlantic Link. Du kan læse mere om festen på vores facebook side.
 
 
 


Til nyhedsoversigt
  • Se alle