08. maj 2015

Nyhedsbrev


Jubilæumsfesten den 5. maj på restaurant Lê Lê blev et brag af en fest, som samlede omkring 60 af foreningens medlemmer. Der blev minglet, sludret, grinet, holdt planlagte og spontane taler, spist og drukket dejlige vine, og hvor ikke mindst oplevelser fra de 40 år blev mindet. Tusind tak til alle fordi I kom og var med til at fejre dagen.                                                                                                                                                            Også en stor tak til den fine sponsorstøtte fra en række af vores trofaste branchemedlemmer, Atlantic Link, Vitus Rejser, British Airways, FDM Travel og Ehrenberg Kommunikation. Du kan læse mere om festen på vores facebook-side, hvor du også kan se en video.
Konkurrence
I anledning af jubilæet har vi lavet en lille konkurrence. Vi håber, at I har lyst til at bidrage med en historie eller oplevelse fra Danske Rejsejournalister gennem tiderne og måske også komme ind på, hvordan I ser fremtiden for vores forening. I bedes skrive et originalt "lykønsknings-telegram". I kan skrive telegrammet enten på vores Facebook-side eller på info@rejsejournalisterne.dk.                                                                                                                      Konkurrencen løber frem til 15. maj. Blandt de indkomne telegrammer vinder det bedste en overnatning for fire personer på Hotell Liseberg Heden i Göteborg samt entre og turpas til forlystelsesparken Liseberg. Præmien er sponseret af Liseberg og VisitSweden.
Facebook                                                                                                                                                                             Foreningens Facebook-side fungerer godt og er blevet fint modtaget af vores medlemmer, som stadig er velkomne til at blive medlem af Facebook-gruppen og deltage aktivt i debatten om faglige emner og gode, korte rejsehistorier.
Nye medlemmer                                                                                                                                                                      Siden sidste nyhedsbrev har foreningen fået følgende nye medlemmer: Journalist Palle Petersen som seniormedlem samt Lindy Kjøller fra Færgen, og Nikolaj Johnsen fra Star Tours, begge som branchemedlemmer.
Vi skal samtidig opfordre alle vore medlemmer til lige at lave et serviceeftersyn af deres kontaktinformation på vores hjemmeside. Er navn, telefon nr. og ikke mindst mailadresse korrekt? Hvis ikke, så tøv ikke med at sende rettelsen hurtigt til info@rejsejournalisterne.dk. Desuden må I gerne anbefale vores forening til en, I kender og som er relevant som medlem.
Sommerferie                                                                                                                                                                                                    Jubilæumsfesten var det sidste arrangement inden sommerferien, men vi er tilbage med nyt om efterårets arrangementer sidst i juli måned.
 Vi ønsker alle medlemmer og jeres familier en rigtig god og aktiv rejsesommer.
Bestyrelsen
Danske Rejsejournalister
 


Til nyhedsoversigt
  • Se alle