21. december 2015

Nyhedsbrev december 2015


Året er ved at rinde ud.  Bestyrelsen vil hermed takke for jeres opbakning til de mange arrangementer i årets løb.

Nye medlemmer
Siden sidste nyhedsbrev har vi fået følgende nye mediemedlemmer: Camilla Folsach, Karen Seneca og Niklas Roar. Velkommen til jer alle.                                                                                                                                                                Vi Vi skal samtidig opfordre alle vore medlemmer til lige at lave et serviceeftersyn af deres kontaktinformation på vores hjemmeside. Er navn, telefonnr. og ikke mindst mailadresse korrekt? Hvis ikke, så tøv ikke med at sende rettelser hurtigt til info@rejsejournalisterne.dk

Rejsepriserne
I begyndelsen af året meddelte SOS, at selskabet ikke længere ville sponsere SOS Rejseprisen. Bestyrelsen har siden undersøgt mulighederne for en ny sponsor. Men det har ikke været muligt at finde en ”neutral” sponsor.  Hvordan vi (evt.) uddeler prisen i 2016, vender vi tilbage til i begyndelsen af det nye år.
Som sædvanlig uddeler vi Havfrueprisen på Ferie for Alle i Herning, ligesom vi forsætter med at kåre årets rejsejournalist. Havfrueprisen gives til en operatør, organisation eller lignede, som har gjort noget særligt for turismen i Danmark.
Vi skal hermed bede medlemmer indsende forslag til kandidater til Havfrueprisen samt forslag til årets rejsejournalist på info@rejsejournalisterne.dk senest 5. januar 2016.
Arrangementer
I efteråret måtte vi desværre aflyse arrangementet med Tivoli på grund af manglende tilslutning. Derimod blev mødet med de tre nordiske turistchefer fra Færøerne, Island og Grønland en succes med omkring 30 deltagere.
I øjeblikket arbejder vi på et arrangement i Kolding i forbindelse med Ferie for Alle i Herning. Herom senere. Desuden har vi et møde 28. januar i København om Gøtakanalen. Info følger senere.
Vi ønsker alle medlemmer og jeres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
På gensyn i 2016.
Bestyrelsen, Danske Rejsejournalister
 


Til nyhedsoversigt
  • Se alle