26. april 2016

Velbesøgt møde om rejser og terror



Tirsdag den 19. april havde Danske Rejsejournalisters bestyrelse inviteret til medlemsmøde om rejser og terror. En måske lidt trist kombination af ord, men ikke desto mindre et illustrativt udtryk for, at der anno 2016 mange steder i verden er terror, uro, vold og skyderier – også i mange af de lande, vi rejser til og skriver om i branchemedier og rejsetillæg/rejseportaler, etc. 
Ved et gå-hjem-møde på Hotel Wakeup Copenhagen opfordrede Danske Rejsejournalister således til debat om emnet med et panel bestående af rejseredaktør Tina Krongaard, Politiken, redaktionschef på Motor, Eric Andersen og to repræsentanter for tur-operatørerne, nemlig direktør Peder Hornshøj, Bravo Tours, og pressechef i Star Tours, Nicolai Johnsen.
Formanden Anne-Vibeke Isaksen bød velkommen og bad herefter de fire paneldeltagere om kort at sætte et par ord på den situation, de oplever netop nu. Nicolai fra Star Tour indledte med at fortælle, at der jo desværre er nye beretninger om emnet hver eneste dag, når man åbner sin computer, og spørgsmålet var, om alt skulle rapporteres. Her svarede han selv et stort rungende JA, men at medierne bør huske de rette proportioner i formidlingen.
Tina fra Politiken var enig i, at der skal rapporteres fra de uroligheder, der er i verden men gjorde også klart, at man indimellem må ændre på sin timing; at Politiken ikke kunne drømme om at bringe en artikel om det ramte område i Bruxelles dagen efter, at terrorangrebet fandt sted. Medierne er nødt til at indrette sig en smule, og heri var Eric fra Motor enig og gav et eksempel om, at de måtte rykke en Istanbul-artikel et utal af gange, men at den dog til sidst blev trykt. Han henviste til, at man altid kan være nervøs for, om læserne kan opleve en dårligt timet artikel som ufølsomt.
Peder fra Bravo Tours betonede, at danskerne har en tendens til hurtigt at glemme den uro, der har været, og at rejsemål, der lige efter uro ikke anbefales af UDM, hurtigt kommer sig. Peder nævnte, at han dog nogle gange godt kunne savne en mere nuanceret mediedækning, når noget uforudset er sket på et rejsemål.
Eric fulgte op og sagde, at det ikke er pressens ansvar, hvor folk rejser hen, og hvilke rejsemål de undgår. Det nemmeste er at lade være med at skrive om uroplagede lande, men at det heller ikke ville være i overensstemmelse med ønsket om en bredt dækkende formidling. Og Peder supplerede, at medierne skal tage deres ansvar alvorligt – det, der bringes til torvs, skal være fakta. Ikke noget med ”vi tror”, og ”vi synes”. Han refererede til den seneste hændelse i Hurghada.
Louise, der skriver ”Turen går til Egypten” fortalte om, hvor meget egypterne lider, og at Sharm el Sheikh er dødt. Hurghada er næsten lige så dødt, påpegede hun. Louise var generelt indigneret over den måde, pressen rapporterer fra Egypten.
Tina fra Politiken gjorde klart, at pressen ikke kan enten fraråde eller tilråde at rejse til et land. Det er alene UDM’s ansvar og opgave. Hun nævnte også, at det ikke er Politikens opgave at lave skræmmekampagner, og Nicolai fra Star Tour supplerede, at der er forskel på rejse- og nyhedsjournalister. Da det tit skal gå meget stærkt for nyhedsmedierne, sniger flere fejl sig ind, og Eric fra Motor nævnte, at de heldigvis ikke har samme problem med færre antal udgivelser på et år.
Aage Krogsdam rejste spørgsmålet om, hvor troværdige kilder er i dag. Og hvor kritisk man forholder sig til kildebrugen. Peder svarede, at kunderne i tilfælde af terror eller anden uro hos dem kun får besked, som UDM står bag. Han nævnte også, at han ikke altid var enig i UDM’s vurdering af en situation, men at Bravo Tours altid retter sig efter dem.
Spørgsmålet om, hvorvidt muslimske lande er farligere end andre lande og dermed også hårdere ramt blev rejst, og de fleste var enige om, at når de vestlige værdier bliver beskudt eller anfægtet, så reagerer vi typisk stærkt. Og flere fulgte op med at sige, at verden ikke som sådan er blevet et farligere sted, men at vi blot er mere vidende om det end tidligere. Peder gjorde klart, at De Kanariske Øer er fyldt til randen i disse år, og at priserne som konsekvens heraf er trykket i vejret. Der er simpelthen ikke flere senge at få, og det er også en følge af, at Egypten er ramt.
Debatten drejede hen i retning af, om vi som mennesker og medier er blevet gidsler af de sociale medier, som jo er først med alting og tit også med halvkvædede viser. Rejseaktørerne gjorde klart, at de sociale medier er farlige, når noget løgnagtigt på den måde bliver bragt til torvs, og andre måske mere seriøse kilder tager det videre. Der henvistes til Tunesien i sommer, hvor flere løgne om landet pludselig blev til sandhed qua de sociale medier. Internettet generelt set er problematisk, da alt i mediehusene skal gå så stærkt i dag, blev det sagt – alle vil være først med en god online-historie, som giver mange klik. Og det kan tit betyde, at kildekritikken bliver mere lemfældig.
Flere kommenterede også her, at politikernes ansvar er ligeså stort som mediernes. Og slutteligt blev der fra salen stillet spørgsmål til rejsebranchen, der gik på, hvorvidt økonomiske kalkuler eller menneskers sikkerhed var vigtigst. Her sagde rejsebranchen som i kor, at UDM er dem, der vurderer en situation, og anbefaler de at tage gæster hjem og lukke et rejsemål ned, bliver det fulgt – også selvom det har store økonomiske konsekvenser for rejseselskaberne selv og de lande, det går ud over (turismeindtægterne).
Efter mødet var hotellet vært ved en sandwich, øl, vand og kaffe.
 


Til nyhedsoversigt
  • Se alle