Invitation: Smagen af Fyn

I samarbejde med Destination Fyn har Danske Rejsejournalister hermed fornøjelse at invitere til en dagstur til Fyn torsdag den 5. september med besøg på Forsorgsmuseet i Svendborg, Camping Outdoor Museum på Egeskov Slot i Kværndrup afsluttende med besøg i Odense.

Her kan deltagerne vælge mellem et besøg i det nye H. C. Andersens hus eller Carl Nielsen Museet.
Dagen slutter med middag i Storms Pakhus, hvor deltagerne får gavekort til Odense Street Food og med fællespisning i Drivhuset.

Her præsenteres ligeledes ”Smagen af Fyn”. Bussen kører retur til København kl. 20.00.

Program:
Kl. 07.30: Afgang fra Ingerslevgade (ved DGI Byen) Kaffe og rundstykker i bussen.
Kl. 09.00: Ankomst Nyborg Station for opsamling
Kl. 10.00: Ankomst Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Her kan evt. deltagere, der kommer fra Fyn/Jylland slutte sig til.
Kl. 11.30: Afgang til Kværndrup
Kl. 12.00: Ankomst Danmarks Camping Outdoor Museum på Egeskov Slot med rundvisning og servering af let anretning.
Kl. 14.00: Afgang til Odense
Kl. 14.45: Ankomst (deltagerne kan vælge mellem H. C. Andersen Museet og Carl Nielsen Museet). Skriv dit ønske ved tilmelding.
Kl. 16.45: Afgang til fods til Storms Pakhus og Odense Street Food. Deltageren får gavekort til Street Food. Der er reserveret bord i Drivhuset. Her præsenteres ”Smagen af Fyn” med smagsprøver.
Kl. 20.00: Afgang mod København

Pris for hele dagen kr. 225,-

Beløbet betales til Rejsejournalisternes konto 7436 0001069672 samtidig med tilmelding, som er senest den 22. august på info@rejsejournalisterne.dk

Venlig hilsen

bestyrelsen

Scroll to Top