Nyhedsbrev november 2024

Kære alle

Bestyrelsen er i fuld gang med revitaliseringen af vores forening og har i den forbindelse nedsat en række arbejdsudvalg. Vi er nået i mål med vores DNA-proces og nu resterer der blot at finde et nyt navn til foreningen samt logo. Derfor vil vi høre jer alle om et forslag til et godt nyt navn, hvori indgår navnet/ordet rejse…..

Vi gennemser de indsendte forslag og holder dem op mod bestyrelsens egne, og på baggrund af en nøje og grundig udvælgelsesproces får foreningen sit nye navn. Er det dig, der har fundet på det nye navn, får du tre flasker i gave.

Indsend venligst dit forslag senest 15. november.

Som I ved blev vi enige om at lægge Flyvejournalisterne og Rejsejournalisterne sammen, og det skete enstemmigt ved to generalforsamlinger i august.

Siden sidste nyhedsbrev har vi haft to arrangementer, et debatmøde i Tivoli om forlystelsesparker med god tilslutning og et meget oplagt panel samt en pressetur til Fyn med 19 deltagere. Begge arrangementer blev successer.

Det næste arrangement bliver den 26. november, hvor vi har netværksmøde med Antors medlemmer. Arrangementet holdes på den polske ambassade fra kl. 16.00. Indbydelse er sendt ud og dette spændende arrangement arrangeres i øvrigt i samarbejde med Den polske Ambassade. Læs mere her.

Vi beder jer også allerede nu indsende ideer/forslag til årets Lighthouse Tourisme Award, (tidligere Havfrueprisen) som uddeles på Ferie for alle i Herning i februar 2025. Forslag modtages med glæde seneste den 20. november. Det skal være en organisation, bureau, eller en privatperson, som har gjort noget særligt for danskernes turistoplevelser i Danmark i det forløbne år.

På gensyn til de kommende aktiviteter

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Scroll to Top