Nyhedsbrev oktober 2021

Behind the scenes på Comwell Copenhagen Portside
 
Danske Rejsejournalister inviterer til medlemsmøde fredag den 29. oktober kl. 16.00

Vi har fået mulighed for at få en eksklusiv rundvisning på Københavns nye, bæredygtige hotel.   

Comwell Copenhagen Portside er et tidløst, funktionelt hotel, som rummer både forretningsgæster, konferencer, turister og lokale, så det er ikke her, du falder over nips og pynt. Til gengæld så meget andet, som du vil se på dagens rundvisning, der varer ca. en time.

På rundvisningen hører vi om de arkitektoniske tanker bag hotellet, den vigtige bæredygtige profil, valget af møbler, kunst og indretning – og vi ser alt fra lobby og gårdhaver til værelser, konferencelokaler og køkken, der tænker meget grønt.

Hotellet byder på et mindre traktement, før vi runder af ca. kl. 18. Derefter kan man jo benytte lejligheden til at se nærmere på Nordhavns-kvarteret anno 2021. Der er sket mangt og meget.

Du kommer hertil med f.eks. M4 til Nordhavn metrostation (M4 ender på Orientkaj), og du kan også benytte Nordhavn S-togstation. De to ligger tæt, men hænger ikke direkte sammen. Vi mødes ved indgangen indenfor i Comwell Copenhagen Portsides indbydende lobby.
Adressen er Alexandriagade 1.

Deltagelse er gratis, men no show uden afbud senest 24 timer før koster kr. 250,-

Tilmelding til info@rejsejournalisterne.dk senest fredag den 22. oktober kl. 15.00

Vi håber at se rigtig mange medlemmer – vel mødt.

Venlig hilsen
Bestyrelsen
Scroll til toppen