Hvad rører sig i rejsebranchen lige nu og hvad kan vi forvente os af de kommende sæsoner? Er holdninger og politik begrænsende for branchen, eller er mulighederne flere end nogensinde?
Det sætter vi fokus på, når vi inviterer til en eftermiddag med paneldiskussion, debat og hyggeligt samvær.
Panelet består af
· Jan Vendelbo, Spies
· Peder Hornshøj, Bravo Tours
· Heidi Maak, Vitus Rejser
· Peter Rasmussen, Silver Tray
Moderator: Forperson Rikke Andreassen
Dato
Mandag den 28. september
Tilmelding
Send en mail til Aage Krogsdam på aage2491@gmail.com senest den 23. september 2026
Program
16.00–17.30: Paneldiskussion
17.30: Øl/vand, snacks og mingling
Vi kommer blandt andet omkring
· Hvilke rejsemål og trends hitter denne vinter og kan vi allerede ane, hvad der bliver stort næste sommer?
· Miljørigtighed og flyrejser – hvor står branchen?
· All Inclusive: Go eller no-go?
· Charter- og rejsebegrebet: Hvor står det i 2026, og hvad kan det fremover?
· Organisationerne og deres udvikling – blandt andet medarbejdertal
· Og naturligvis også andre aktuelle emner, som panelet og medlemmerne har lyst til at tage op.
Det bliver en eftermiddag med både aktuelle perspektiver, mulighed for debat og tid til at mødes på tværs af journaliststanden og rejsebranchen.
Vi håber meget, at du har lyst til at være med. Arrangementet er gratis.
Spies Rejser har været så venlige at lægge lokaler til, tak for det.
Adresse
Kay Fiskers Plads 11, 2300 København S (lige over for Ørestad Metrostation). Debatten holdes i auditoriet i stueetagen. Gå til venstre i receptionen og du kommer til auditoriet.
De bedste hilsner fra bestyrelsen
Billede (c) Spies PR foto

